Vores have bugner for tiden af så mange lækkerier, så vi har svært ved at følge med til at spise det hele. Især vores mynte har taget helt overhånd i vores højbed med krydderurter, så jeg har gået og grublet over hvad jeg skal få den brugt til. Jeg laver jo ofte asiatisk mad, hvor mynten anvendes – især i vietnamisiske friske forårsruller. Men hvad kan man lave hvor en større mængde? Jeg kom frem til pesto!
Jeg fik derfor lavet den lækreste myntepesto igår og der er stadig masser af mynte tilbage. Så sidder du inde med en god opskrift på noget med mynte, så skriv gerne ideer til mig 🙂
- Et meet stort bundt frisk mynte
- En håndfuld kruspersille
- 3 dl olivenolie
- 40 g revet parmesan
- 1 stort fed presset hvidløg
- 1.5 tsk salt
- Friskkværnet peber
- 50 g mandler
Smid alle ingredienser i en minihakker og blend det til en jævn masse. Hæld pestoen på skoldede helt rene glas og opbevar pestoen i køleskabet.
Jeg brugte den til aften i en lækker rødbedesalat og i en flæskestegssandwich.
Pingback: Simpel men lækker rødbedesalat | madmedhjerte
Pingback: Buritos med kylling og mexicansk salat | madmedhjerte
Pingback: Porchetta – italiensk rullestag | madmedhjerte