Vi er lige kommet hjem efter 14 skønne dage ved Gardasøen. Det har været en fantastisk god tur fyldt med familiehygge, afslapning, god italiensk mad og masser af sol og vand.
Vi har fået de mest fantastiske og spænde pizzaer og lækre pastaretter. Især en pizza vi spiste helt ned til vandet i Peschira med mozzarella, brie, bresola og rucola var helt fantastisk og skal helt sikkert efterlignes her hjemme.
Antons yndlingsspise blev hurtigt spaghetti cabonara og hans 2 årige mave har kunnet sætte enorme portioner til livs. Og vi andre to bliver heller aldrig trætte af den ret, så i aften fik vi den med lækre nemme tomat bruchettaer til på terrassen.
- 400 g spaghetti
- 1,5 dl piskefløde
- 6 æggeblommer
- 90 g revet god parmesan
- Masser af friskkværnet peber
- 1/2 tsk salt
- 1 pakke god bacon.
Kog spaghettien al dente efter anvisningen på posen.
Steg bacon spröd på panden og bræk den i stykker.
I en skål blander du fløde, æg og parmesan samt salt og peber. Når spaghettien er kogt hælder du vandet fra og blander den sammen med æggesovsen. Der må gerne hænge lidt vand ved spaghettien. Bland forsigtigt rundt i gryden indtil det er blevet til en cremet ret og osten er helt smeltet. Bland baconstykkerne i og du er nu klar til at spise.
Bruchetta med tomat
- 6 skiver godt brød – gerne fra dagen før
- 1 stor moden tomat
- 1 håndfuld cherrytomater. Gerne i forskellige farver
- 1 fed hvidløg
- Salt og peber
- En sjat olivenolie
Læg brødskiverne i en 200 grader varm ovn og rist dem til de er sprøde.
Hak tomaterne fint og pres hvidløget ned i dem. Krydder med salt/peber og kom en skvat olivenolie ved. Hak persillen fint og bland den i.