Et lækkert nybagt brød er noget af det bedste der findes og her kommer min opskrift på et groft et af slagsen 🙂
Ingredienser:
- 500 g speltmel
- 300 g hvedemel
- 200 g rugmel
- 1 tsk salt
- 15 g gær
- 7 dl lunkent vand
- 1 spk. honning
Opløs gæren i 1 dl lunkent vand sammen med honningen og lad det stå i 10 min til det begynder at skumme.
I en stor skål blandes mel og salt. Lav en fordybning i melet og hæl vand og gærblandingen ned i. Ælt dejen godt sammen i min 5 min. Jeg bruger en køkkenmaskine og lod den køre i 5 min, så bliver dejen dejligt luftig.
Fyld dejen på en 2 liters smurt bageform og lad brødet hæve i 1 time lunt.
Bages i varmluftsovn ved 180 grader i 35 min.