Buritos med kylling og mexicansk salat

En dag i sidste uge fik vi de her skønne buritos. Jeg laver dem ofte, men denne version har jeg eksperimenteret lidt med og jeg synes faktisk de endte med at blive ret så fantastiske. En god blanding af lækre krydderier, kylling og masser af bønner gratineret med cheddar og creme fraise.

Buritos med kylling

Buritos med kylling

  • 6 tortillas
  • 400 g kylling inderfilet i mindre stykker
  • 2 peberfrugter
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 cougette
  • 1 rød chili
  • 1 dåse chili kidneybønner
  • 1 dåse baked beans
  • Rødvinseddike 1-2 tsk
  • Mørk chokolade 70 % (hvad der svarer til 2 firkanter i en Rittersport)
  • 1 håndfuld frisk mynte finthakket
  • Spidskommen, kanel og oregano.
  • Salt og peber
  • Cheddar revet
  • Creme fraise 9 %

Snit hvidløg, peberfrugt, chili, cougette og forårsløg meget fint og svits det godt i en stor gryde i oliven olie – jeg bruger en stegegryde. Skrab grøntsagerne til den ene side i gryden og brun kyllingekødet af et par omgange i lidt mere olie. Undlad at vende i kødet, men lad det brune godt af inden du rør i gryden. Ellers koger kødet bare i sin egen saft frem for at blive stegt.

Tilsæt nu bønner, rødvinseddike og chokolade. Smag til med krydderierne. Jeg har ikke noget nøjagtigt mål på, men måske et par teskefulde af hver.

Kom til sidst den friskhakkede mynte i og smag til med lidt salt og peber.

Fordel 1/6 fyld på en tortillas langs midten. Dryp 1 spk creme fraise over og læg en god lille håndfuld revet cheddar over. Rul tortillaen sammen og læg den i et ovnfast fad sammen med de andre tortillaer. Fordel en god portion revet cheddar over tortillaerne og gratiner dem i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader. Drys med finthakket frisk mynte og server med nachos og denne lækre mexicanske salat.

DSC_0168 DSC_0172

Mexicansk Salat 

  • En håndfuld frisk salat
  • Cheddar i tern
  • 1 avokado
  • 2 forårsløg
  • Lidt kidneybønner fra dåsen til buritosfyldet
  • 4 radiser
  • Mynte

Snit grøntsagerne som du synes og anret det pænt på et fad eller en tallerken. Jeg dryppede salaten med min myntepesto og serverede den sammen med buritosne.

DSC_0169

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s