Om bloggen

Mad er min store passion og jeg elsker at læse opskrifter, madblade, madbloggs og kreere nye ting i køkkenet til venner og familie. Jeg har længe brugt Facebook til at poste billeder af min mad og opskrifter og blev mange gange opfordret til at lave min egen madblog af mine søde venner.

Så nu kaster jeg mig ud i det og starter min allerførste blog madmedhjerte ❤

I marts 2013 kom min dejlige søn Anton til verden, så i en periode har tiden til at eksperimentere med mad været lidt mindre end tidligere. Men nu begynder han at være så stor, at jeg lidt nemmere kan finde tiden i køkkenet igen og det synes både jeg og min kæreste er dejligt 🙂

Til dagligt arbejder jeg som sygeplejerske på en kræftafdeling, bor i hus med min kæreste og har vores fælles søn Anton. For at tabe de sidste kilo fra min graviditet har vi periodevist spist efter stenalderkost principperne eller bare low carb hvilket har resulteret i et vægttab på 23 kg siden jeg var højgravid – SKØNT at mad stadig kan smage fantastisk men også slanke samtidigt! Derfor er en del af de opskrifter der ligger på bloggen nu præget af low carb principperne, men da min vægttab er ved at være slut vil der begnde at snige sig mere og mere almindelig mad ind.

Det traditionelle danske køkken er ikke det jeg arbejder mest med. Jeg elsker derimod at eksperimentere med det italienske, asiatiske, indiske og mexicanske køkken som den faste læser af bloggen nok allerede har opdaget.

Tak for du tog dig tid til at læse lidt om mig og velkommen på min blog madmedhjerte !

Ansigtet bag bloggen

Skriv en kommentar