Efter lidt tid uden indlæg på bloggen kommer her et længe ventet et af slagsen. Jeg har længe gerne ville prøve at lave falafel fra bunden af, men har tænkt det nok var et større projekt, så har gået og udskudt det. Men det var slet ikke så omstændigt som jeg regnede med. Med lidt forberedelse dagen før blev det lavet til aftensmaden idag og blev serveret med traditionelle arabiske fladbrød købt i min lille lokale arabiske grønthandler med fyld af hjertesalat, tomat, løg, feta, tzatziki og tahindressing.
Til falafel:
- Ca. 400 g kikærter
- 1 stor håndfuld bredbladet persille
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 tsk spidskommen
- 1 tsk chili
- 1 tsk salt
- 2 tsk bagepulver
- 2 æg
- 2 tsk tahin
- Smagsneutral olie til stegning
Sæt kikærterne i blød natten over og hæld opblødningsvandet fra. Kog kikærterne i frisk vand i ca. 1 time og hæld vandet fra igen. Lad dem køle af. Blend kikærterne med resten af ingredienserne. Hvis blandeingen bliver for tør, så spæd op med et æg mere.
Form små kugler af dejen og læg dem klar på en tallerken. Varm olien op til det syder når du stikker en tandstik ned i overfladen. Så er den varm nok.
Steg falaflerne og vend dem undervejs med en hulske. Gør det af flere omgange så gryden ikke bliver for fuld. Lad dem dræne af på en tallerken med køkkenrulle. Nu har du de lækreste små vegatardeller der smager himmelsk. Selv Anton på 15 mdr. spiste et par stykker mens han sagde namme nam 🙂
Pingback: Stærk, brændende og lækker Jerk chicken | madmedhjerte
Pingback: Falafel med broccoli til de mindste i familien | madmedhjerte