Ristaffel med kylling

Gryderetter af alle afskygninger er fantastiske som restemad – og selvom ristaffel nok ikke går ind under den gængse definition af gryderet, så er det trods alt en karryret der står og simre og smager bedre på anden dagen. Ligesom de fleste andre gryderetter gør. I aften fik vi en ny version af retten som blev virkelig god. Glæder mig allerede til anden portion imorgen aften, når min svigermor kommer og spiser med.

Ristaffel med kylling

                                                                           Ristaffel med kylling

Jeg serverer gerne retten med kogte basmatiris, rosiner, bananer, cashewnødder og hjemmelavet mangochutney.

Du skal bruge:

  • 7-8 kyllinge overlår
  • salt og peber
  • 1 løg hakket fint
  • 1 revet madæble
  • 2 dl vand
  • 3 dl mælk
  • 3 spk fromage frais/creme fraise
  • Stegeskyen fra kyllingen skimmet for fedt
  • 2 spk god karry (jeg bruger en vi købte på en krydderiplantage på Zanzibar for et par år siden)
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • Olivenolie til stegning
  • Jævnes med maizena

Kyllinge overlårerne lægges i et fad og krydres med salt og peber. Steges i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time. Lad dem køle ned og pil kødet fra skind og ben. Jeg plejer at stege kyllingen dagen før, hvis jeg skal bruge den som plukkylling. Så kan du hælde skyen fra og lade den dele sig i saft og fedt, så fedtet nemmere kan skummes fra. Hvis du ikke kan nå det, så hæld skyen fra og stil den på køl, så lægger fedtet sig på toppen og skim det af så godt du kan.

Svits løg, karry, gurkemeje, spidskommen og kardemomme i olien til løgene bliver bløde. Tilsæt madæblet og svits det lidt med. Hæld stegeskyen ved og lad det simre et par minutter inden du hælder mælk, fromage frais og vand i. Jævn saucen med lidt maizena rørt op i vand eller mælk. Smag til med salt og lidt peber.

Tilsæt det plukkede kyllingekød og lad retten simre ca. 15 min inden servering.

Ristaffel

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s