Ceviche – en mexicansk klassisk forret

Vi har haft fødselsdags maraton her i weekenden – først blev Troels fejret lørdag aften og igår havde Anton fødselsdag, hvor vi også havde gæster til brunch og fødselsdagsboller og brunsvigerkage om eftermiddagen.

Lørdag aften var middagens tema mexicansk mad. Jeg nyder at lave et tema over en aften, så alle tre retter passer sammen i god harmoni og f.eks. stammer fra samme land. Forretten var en klassisk mexicansk ret – man kan kalde det deres version af sushi.

Ceviche Foto: Camilla Lykke Jensen

Ceviche
Foto: Camilla Lykke Jensen

Til 7 voksne:

  • 500 g lys fisk (torsk, helleflynder eller lyssej)
  • Forskellige små tomater
  • Frisk koriander
  • Rød og grøn chili uden kerner
  • Salt og peber
  • Olivenolie

Frys den friske fisk ned i minimum 24 timer og tå den op i køleskabet. Skær den rå fisk i silketynde skiver og læg den i et enkelt lag på en tallerken. Pynt med finthakkede tomater i forskellige farver og chili, der er flækket på langs (tag streng og kerner ud) og skåret i tynde strimler.

Dryp med olivenolie og krydder med salt og peber. Giv tallerkenen godt med frisk koriander på toppen og server straks – gerne med et glas kold hvidvin.

DSC_0210 DSC_0209

 

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s