På Instagram følger jeg er inspirerende profil der hedder cupcakesbysine (har en blog af samme navn)! Hun laver de lækreste is og søde sager og en dag smed hun nogle jordbærispinde op som jeg tænkte jeg måtte prøve at lave. Jeg ville dog gerne sætte mit eget præg på dem og lavede hindbær is med tørret hindbær krymmel. Seriøst – de bedste is jeg nogensinde har lavet!!!
- 2 past. æggeblommer
- 85 g sukker
- 2 dl. fløde
- 150 g skyllede hindbær
- 350 g hvid chokolade
- Tørret hindbær til pynt
- 8 mini is forme
Pisk 15 g sukker og æggeblommer lette og luftige.
I en anden skål pisker du fløden til en let og luftig flødeskum
Tag hindbærerne op i en minihakker og blend dem sammen med resten af sukkeret. Lad dem passerer ned igennem en sigte så alle kernerne bliver i sigten og ikke kommer med ned i isen.
Vend ægge og fløde forsigtigt sammen og vend derefter hindbærerne i.
Fordel isen i 8 mini-is forme og sæt dem på køl i min. 8 timer.
Smelt chokoladen over vandbad eller forsigtigt i mikroovnen. 20 sek af gangen og så rør rundt. Hæld chokoladen i et højt smalt glas og dyp en ispind i. Lad den overskydende chokolade dryppe af, læg isen på et stykke bagepapir og dets med lidt tørret hindbær. Når du er færdig puttes isen i en lufttæt beholder og i fryseren.
Prøv det ! ☺️