Gazpacho – en lækker, frisk og iskold sommersuppe

Denne lækre lille forret har jeg selv fået adskillige gange når jeg har været ude at rejse. Især en husker jeg tilbage på som yderst velsmagende og det var på Oceans Paradise. Et skønt hotel på Zanzibars østkyst hvor jeg fik den til frokost med udsigt til palmer, pool og havvand.
Jeg har en enkelt gang før forsøgt mig med at lave den, men syntes dengang ikke den blev så god, men igår forsøgte jeg  mig med en ny version som blev lige som jeg husker den på Zanzibar.

Gazpacho

  • 1/2 kg solmodne tomater
  • 1/2 agurk skrællet
  • 1 rød peberfrugt
  • 3 skalotteløg
  • 5 fed hvidløg
  • En håndfuld basilikum
  • 2 spk æblecidereddike
  • Et par dryp chilisovs/tabasco
  • 0,5-1 dl olivenolie alt efter smag
  • Salt og peber

Topping:

  • 3 cherrytomater
  • 1/2 skalotteløg
  • Lille humpel agurk uden kerner

Vask alle grøntsagerne og skær dem i grove tern. Kom dem op i en stor blender og lad den køre til du har en god og lind suppe. Tilsæt olie, chilisovs og eddike og lad blenderen køre igen. Smag til med salt og peber.

Snit grøntsagerne til toppingen fint og bland dem sammen.

Stil suppen på køl i minimum 4 timer, så den kan blive helt kold og server den i små glas med lidt frisk brød til og topping. Jeg lavede små ristede bruchettaer med friskost, friske figner, olivenolie og peber til.

DSC_0164 DSC_0173

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s