Igår havde jeg er dejlig fridag med Anton og havde besluttet mig for vi skulle bage, så aftenen før gjorde jeg en koldt hævet dej klar. Jeg fandt opskriften i AMOs bagebog nr. 2 og giver jer her min version med lidt ændringer.
Til dejen skal du bruge
- 1 maltøl eller anden mørk øl
- 1 dl fromage frais
- 10 g gær
- 300 g speltmel ca.
- 300 g hvedemel ca.
- 30 g maltmel (fås i Kvickly og kan udelades)
- 3 spk maltsirup (eller anden sirup)
- 1 spk salt
Dag 1: Held øl og fromage frais i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt salt og sirup og rør maltmel og speltmel i. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen og ælt dejen godt. Hvis du har en røremaskine så lad den gerne køre i 10 min. Dejen skal være med, men sammenhængende. Sæt film hen over skålen og stil den i køleskabet natten over. Gerne 12 timer.
Dag 2: Slå dejen ned på et meldrysset bord og del den i 12 stykker. Tril hvert stykke til pølser, sno dem og saml dem sammen som en donut. Læg dine kranse på en bageplade og lad dem efterhæve i 30-40 min. Pensl dem med et æg og drys en lille smule mel over for synets skyld.
Bages i en 200 grader varmluftsovn i 15 min.