Endelig ligner det sommeren er kommet til Danmark og det blev hjemme hos os fejret med lækker grilmad og en is på et tæppe i haven.
På grillen kom der en kylling med en øl op i gumpen, lækre carrywurst købt på en tur til Tyskland og en baguette. Til sådan en omgang kød passer det i min verden godt med en let og sommerlig salat. Den vi fik i aften var en sammenblanding af hvad køleskabet lige kunne klare og den blev bare super lækker. Heldigt, når vi nu skal have rester imorgen 🙂
- Forskellige blandede salater. F.eks. ruccula, radichio og hjertesalat
- 2 modne avokadoer
- 1 moden tomat
- 2 store forårsløg
- Et godt stykke parmesan skåret i tern
- 200 g kogt pasta
- Hjemmelavet pesto (se opskrift her) ellers et par spiseskefulde af en god købepesto
Kog pastaen efter anvisningen og lad den køle af. Bland pestoen i, i en mængde du synes er passende. Skær grøntsagerne i mundrette stykker og bland det hele sammen i en stor skål.