Anton er nu blevet 20 måneder og er ved at forstå hvad julen handler om. Han er ihvertfald blevet helt klar over hvad julemand, gaver, nisser og julekalender allerede her den 2. december.
Jeg har lavet en lille sød pakkekalender til ham med en masse små gaver. Der gemmer sig både små rosinpakker, frugtstænger, pixibøger, farver osv. i gaverne og den er hængt op i vores køkken-alle-rum så vi kan kigge på den flere gange hver dag.
Grenen er fundet i et lille skovstykke der er tæt på hvor vi bor. Jeg skrabede barken af og rensede den for skidt og blade. Den kom inden for i to dage for at tørre og så borede vi 24 huller og satte små kroge i. På oversiden af grenene satte jeg 2 større kroge i og hængte den op i loftet.
Jeg har også sat denne søde nissedør op som jeg har købt på http://www.kjdesign.dk og selv malet og samlet. Det er så hyggeligt med de små historier vi kan fortælle ham om nissen allerede nu, men jeg tror det bliver endnu sjovere til næste år, hvor han kan forstå endnu mere.