En livret som barn var ovnstegte kalkunlår. Til sammenligning med et kyllingelår er det jo kæmpe og med meget mere kød på så sikkert en af grundende til jeg altid har synes de var gode 🙂
Jeg har dog ikke set kalkunlår nogen steder jeg normalt handler, men for en måneds tid siden så jeg en annonce hvor man kunne få 3 for 25 kr! Så det blev der straks købt ind og smidt i fryseren. Igår blev de så lavet i en asiatisk version med en klistret honningmarinade i ovnen.
Marinaden:
- 2 spk. sesamolie
- 2 spk soya
- 4 spk honning
Rør marinaden sammen. Den skal være god tyk. Dup lårerne af med køkkenrulle og læg dem i et ovnfast fad beklædt med bagepapir. Smør marinaden godt ud på dem og sæt dem i en 200 grader varm ovn i 50 min.
Nemt, lækkert og hurtig aftensmad 🙂