Grød er det helt store hit for tiden i alle mulige varianter. Det er ikke det jeg har spist mest af selv, men efter jeg er blevet mor har der da sneget sig havregrød med kanel og smørklat ned en gang eller to 🙂 Nu hvor barselslivet er slut om 1.5 uge og arbejdet kalder igen skal jeg have fundet mig en god, nem og sund morgenmadsløsning til at tage med på arbejde, som gerne kan forberedes dagen før. Og her er køleskabsgrød helt ideelt. Det laves aftenen før og klar klar til at spise næste morgen 🙂
Til 1 portion skal du bruge:
- 1 dl havregryn
- 1 dl skummetmælk
- 1 dl cheasy yoghurt (jeg brugte pære/banan) eller skyr
- Æbletern
- Blåbær
- Mandler
Bland mælk og havregryn sammen i en lille skål, bøtte eller glas og stil det i køleskabet natten over. Bland yoghurten i og top med æbletern, blåbær og mandler.
Lækker, let, mættende og sund morgenmad, der kan tages med på farten 🙂