Sund fastfood er da lige noget af det fedeste hvis du spørger mig! Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet med at finde nye varianter at prøve af og de fleste gange bliver det heldigvis helt godt 🙂
I aften fik vi “stenalderburgere og fritter”. Jeg brugte hjertesalatblade som brødet som i min low carb hotdog og kartoffelfritterne blev erstattet af sellerifritter. Jeg lavede to varianter. En mexicansk kyllingeburger og en barbequeburger.
Barbequeburgeren til 3 stk:
- 400 g hakket okse formet til bøffer og stegt
- Revet cheddar
- 1 lille rødløg i skiver og ristet på panden
- Cherrytomater
- 3 piccles
- Ketchup – jeg brugte min hjemmelavede
- Barbequesovs
- Bacon
Læg hjertesalaten på et spækbræt. Fordel ketchiup, cherrytomat i skiver, piccles i skiver og lidt ristet bacon på.
Læg lidt reet cheddar over den stegte bøf og smelt osten på en bageplade i ovnen i 5 min. Læg bøffen på salatburgeren fordel lidt barbeque over og top den med de ristede løg.
Kyllingeburger:
- 2 kyllingebryster
- Revet cheddar
- Salsa
- Jalapenos
- Cherrytomat
- 1 lille rødløg, ristet på panden
Flæk kyllingebrysterne på langs og steg dem på panden. Jeg krydrede dem lidt med en mexicansk krydderblanding jeg har. Smelt ost på samme måde over som ved barbequeburgeren.
Anret på samme måde med salatbladet nederst, salsa, piccles, tomat og kød. Toppes med rødløg og jalapenos.
Serveres med sellerifritter.
1 knoldselleri skæres i fritter, blandes med et par spk. fulde olie og bages i ovnen i ca. 30 min ved 220 grader.