En ægte fynsk juleklassiker, som et hvert julefrokostbord med respekt for sig selv bør indeholde er æbleflæsk. Det er meget nemt at lave, billigt og smager skønt. Det eneste du skal bruge er 8 gode madæbler, der ikke er for syrlige og masser af flæsk, helst fra slagteren.
Ingredienser:
- 8 madæbler
- 12 skiver flæsk
Steg flæsken sprød i en pande med en lille smule olie og lad den dryppe af på en tallerken med køkkenrulle. Hvis du vil have lidt buede stykker, så bøj dem med en gaffel og læg dem på siden når de drypper af. Så stivner de i en bue. Hæld fedtet fra panden – lad en lille rest blive tilbage.
Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i grove tern. Steg æble stykkerne møre i det resterende fedt og mos dem let ned med en gaffel. Hvis dine æbler er syrlige, så tilsæt sukker til det får den rette sødme (jeg brugte ikke sukker).
Anret æblerne i et lille fad toppet med flæsk.