Ølandshvedebrød

Godt hjemmebagtbrød er noget af det bedste jeg ved. Men det kan være svært at få bagt brød som smager lige så godt som det man køber hos bageren. Men her får I en opskrift på et brød som jeg vil vove at påstå er mindst ligeså godt som det man får fra et rigtig godt bageri.

Det her brød bagte jeg igår til årets første påskefrokost.

  • 3 spsk. surdej
  • 6 dl vand
  • 5 g gær
  • 15 g salt
  • 150 g ølandshvedemel
  • 450 g hvedemel

Dejen skal røres på røremaskine.

Rør surdej, vand, gær, salt og ølandshvede sammen i en skål. Tilsæt hvedemel og rør det ved lav hastighed til dejen samler sig. Skru nu maskinen op på høj hastighed og ælt dejen til den samler sig om dejkrogen. Det tager ca. 10-15 min. Lav en glutentest ved at trække ud i dejen. Er den som tyggegummi helt elastisk, er den færdig. Bliv ved maskinen for den kan godt begynde at hoppe og danse på bordet, så du skal holde den fast.

Smør en skål med olie og hæld forsigtigt dejen over i. Dæk den til med film, så dejen ikke tørrer ud. Stil den på køl i 12 timer, til dejen har dobbelt størrelse. Tag dejen ud og lad den stå i 1 time på køkkenbordet.

Varm ovnen op til 260 grader, inkl. den bageplade du skal bruge.

Drys mel på bordet. Vend meget forsigtigt dejen ud og del den i to uden at slå lift ud af dejen. Du må endelig ikke ælte den. Så vil dejen være ødelagt. Spænd forsigtigt dejen op under brødet så det holder formen.

Løft brødene op på bagepladen og bag dem i 5 min ved 260 grader. Sænk temperaturen til 240 grader og bag videre i ca. 30 min til brødene er helt mørkebrune og gennembagte.

Tag brødene ud og lad dem køle ned på en rist. De holder sig sprøde i ca. 2 timer. Skal de først spises senere giver du dem bare ca. 5 min ved 200 grader, så er de sprøde igen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s