Rabarbercrumbl

De første rabarber er hevet op af jorden og blev sidste weekend forvandlet til min første rabarber crumble. Og resultatet: FANTASTISK! Lurede rundt på nettet efter forskellige opskrifter og nuppede lidt ideer fra hist og pist og kom frem til denne version.IMG_4892

Rabarbercrumble Rabarbercrumble
  • 400 g vinrabarber
  • 100 g sukker
  • 50 g hvedemel
  • 75 g farin
  • 75 g blødt smør
  • 75 g havregryn
  • Creme fraise 18 %

Rens rabarberne og skær dem i stykker á ca. 1 cm. Overhæld dem med almindeligt sukker og vend det godt rundt. Læg rabarberne i et ildfast fad.

Bland mel, farin, havregryn og smør godt sammen. Jeg bruger fingrerne så bliver det bedst blandet sammen. Smulder crumblen hen over rabarberne og bag den i en 200 grader varm varmluftsovn i ca 20-25 min. Toppen skal begynde at blive gylden.

Lad kagen køle af på køkkenbordet inden du serverer den med en god klat creme fraise.

DSC_0200

Skriv en kommentar