Foto: Camilla Lykke Jensen
Ingredienser:
- En god håndfuld tigerrejer, optøede
- 2 dåser kokosmælk light (du kan bruge den fede hvis du hellere vil have det)
- 1 dåse cherrytomater
- 1-2 dl vand
- 4 forårsløg
- 1 rød chili
- 1 spk. revet ingefær
- 2 fed hvidløg
- 1 spk. god stærk karry
- 1 tsk. gurkemeje
- Olie
Marinade til rejer:
- 2 spk. olie
- 4 fed hvidløg, presset
- salt og peber
- Fromage frais
Lad rejerne marinere natten over i køleskabet. Alternativt et par timer.
Skær kernerne fra chilien og hak den fint. Varm olien op og brænd gurkemeje og karryen af. Svits presset hvidløg, ingefær og chili heri. Smid 2 af forårsløgene skåret i ringe i og overhæld med kokosmælken, vand og cherrytomater. Lad suppen simre 30 min.
Imens suppen koger varmer du en pande op og steger rejerne et par minutter til de er lyserøde.
Suppen serveres med lidt fromage frais, drys af resten af forårsløgene og varme nystegte rejer.