Efter en dejlig weekend i Odense, hvor vi var til bryllup og fik serveret super lækker mad, kom vi sent hjem igår og aftensmaden skulle bare være en hurtig løsning. Et kig i køleskabet resulterede i en masse rodfrugter og æg og i fryseren lå en rest nakkefilet (https://madmedhjerte.wordpress.com/2013/09/03/nakkefilet-med-stegte-rodfrugter/), så det var oplagt at forsøge sig med en gang biksemad lavet på rodfrugter.
Pastinak, persillerod, gulerødder, 2 store kartofler, 2 løg i store tern, 1 æg pr. person, en rest kød skåret i tern, soya og peber. (Hvis man spiser 100% low carb udelades kartoflerne bare)
En blanding af gulerødder, pastinak, persillerod og et par enkelte kartofler skrælles, skæres i tern og koges møre. Hæld vandet fra og lad dem dampe af.
Svits løget på panden i lidt fedtstof. Tilsæt rodfrugterne og kødet og lad det hele brune godt af. Lige inden servering hældes en lille smule soya i panden og krydder med friskkværnet peber.
Serveres med spejlæg og rødbeder.